Carlsberg - et udspring af industrialiseringen

Den 10. November 1847 åbnede det første Carlsberg bryggeri i Valby, med J.C Jacobsen som grundlægger. Med det samme blev Carlsberg en del af industrialiseringen og deres produktion steg hurtigt. Den øgede produktion skyldes at J.C Jacobsen i udlandet havde lært, at man via mekanisk kræft kunne producere øllet ”industrielt”. I 1847 indførte han derfor dampmaskinen i sit bryggeri. Dette medførte en stigning i salg og produktion og Carlsberg, som var det eneste bryggeri der kendte til dampmaskinen blev hurtigt et af Danmarks største bryggerier.

Øgningen af produktionen krævede flere arbejdere og Carlsberg indførte streng disciplin for alle arbejdere på fabrikken.

Andreas Olsen som blev ansat på det gamle Carlsberg i 1897 fortæller om arbejdernes særlige vilkår: ” Der kan godt gå både 5 og 6 år, før De kan gifte dem, og så er der meget militærisk disciplin på Carlsberg” forklarer overinspektør Koefoed til Andreas Olsen. Arbejderne kunne altså ikke selv bestemme hvornår de skulle giftes og arbejdet foregik ved militærisk disciplin. Herudover var kravene for at få arbejde, at man ikke skulle være gift eller forlovet, man skulle helst have været i militæret og samtidig var det en fordel at være fysisk stærk. Andreas Olsen fortæller at man skulle være i seng kl. 22 hvis altså ikke, at man havde fået særlig tilladelse til først at komme hjem kl. 24. Kom man for sent hjem fik man en bøde på 2 eller 5 kroner.

Der er ingen tvivl om at der var strenge krav for arbejderne i starten af industrialiseringen, men i slutningen af 1800 tallet var betingelserne markant forbedret til dels på grund af fagforeningernes opførsel i 1870’erne. På de to figurer nedenfor kan man se hvordan arbejdernes vilkår blev forbedret på Carlsberg i løbe af industrialiseringen.

Vi ser et eksempel på hvordan maskinarbejdernes arbejdsdage og arbejdstimer blev reduceret igennem tiden og et eksempel på arbejdernes stigende løn.

Befolkningsvækst 1850-1901

Industrialiseringen i Danmark bragte mange ting med sig. Ikke nok med at Danmark begyndte en masse kornimport og de åbnede fabrikker og forøget det nationale bruttoprodukt, men for befolkningsvæksten havde det også en stor betydning. I 1850 var befolkningstallet i Danmark 1,4 millioner og 8/10 danskere boede på landet. Det ses tydeligt hvilken forskel industrialiseringen gjorde når man i 1901 havde vokset befolkningen med 1 million, det vil altså sige 2,4 millioner. Samtidig boede nu 6/10 danskere på landet. Kort sagt klichéen alle kender ”Fra land til by..”. Industrialiseringen i Danmark skabte de arbejdspladser der ikke var på landet længere. Et eksempel på industrialisering er Carlsberg. Dette kan du læse om i et senere indlæg. Meget karakteristisk for alle de storbyer der pludseligt blomstrede var at de alle lå nær vand. Det vil altså sige havnebyer. Dette giver meget god mening da Danmark begyndte at producere mere og mere, og de skulle af med varerne ved at importerer dem, dette skete via havnebyerne. Befolkningsvæksten var stort og byerne blev større, landet forsvandt ikke, men blev mindre. Denne befolkningsvækst man kan forbløffes over skyldes ikke flere fødsler, for fødselsstanden var stadig den samme. Det skyldtes heller ej indvandrere, for nok var der 50.000 folk fra Slesvig der indvandrere men samtidig emigrerede 300.000 danskere til bl.a. U.S.A., befolkningsvæksten steg mest af alt på grund af levealderen blev højere for den almene danskere. Ny videnskab gjorde at man vidste mere med henhold til sygdom, fødevarer med mere, dermed levede folk længere. Dette skyldtes også pasteusering var muligt og dermed kunne man nogle helt andre ting med fødevarer og folk blev ikke syge af det de spiste og drak længere.

Kornsalgsperioden 1830-1870

Kornsalgsperioden er en meget afgørende periode for det danske landbrugs udvikling. Landbruget var det danske økonomiske lokomotiv der førte Danmark frem i en glimrende økonomi. Korn var som navnet af perioden indikerer det afgørende produkt for landbrugets udvikling.

Der var stor efterspørgsel fra forskellige Europæiske lande på det danske korn, især fra England var efterspørgsel stor. Dette medførte til at Danmark som eksportland kunne skrue kornpriser op i vejret.
Med denne stigning i kornprisen og lave lønningsniveau, kunne man ansætte flere medarbejdere ved det danske landbrug og få en øget produktion.

En videnskabelig og teknologisk udvikling i Danmark fik yderligere øget produktionen. Man fik bedre redskaber og maskiner til produktionen, og en landbrughøjskole blev åbnet i 1856. Landbrughøjskolen kunne uddanne folket til bedre viden om korn og kvalitet.

I 1870 sluttede kornsalgsperioden og førte til at det danske landbrug kom i krise. Det var USA og Rusland som kom ind på kornmarkedet. Omlægning i landbruget fik det danske landbrug til at producere bacon og mælk herefter.