Industrialiseringen i Danmark bragte mange ting med sig. Ikke nok med at Danmark begyndte en masse kornimport og de åbnede fabrikker og forøget det nationale bruttoprodukt, men for befolkningsvæksten havde det også en stor betydning. I 1850 var befolkningstallet i Danmark 1,4 millioner og 8/10 danskere boede på landet. Det ses tydeligt hvilken forskel industrialiseringen gjorde når man i 1901 havde vokset befolkningen med 1 million, det vil altså sige 2,4 millioner. Samtidig boede nu 6/10 danskere på landet. Kort sagt klichéen alle kender ”Fra land til by..”. Industrialiseringen i Danmark skabte de arbejdspladser der ikke var på landet længere. Et eksempel på industrialisering er Carlsberg. Dette kan du læse om i et senere indlæg. Meget karakteristisk for alle de storbyer der pludseligt blomstrede var at de alle lå nær vand. Det vil altså sige havnebyer. Dette giver meget god mening da Danmark begyndte at producere mere og mere, og de skulle af med varerne ved at importerer dem, dette skete via havnebyerne. Befolkningsvæksten var stort og byerne blev større, landet forsvandt ikke, men blev mindre. Denne befolkningsvækst man kan forbløffes over skyldes ikke flere fødsler, for fødselsstanden var stadig den samme. Det skyldtes heller ej indvandrere, for nok var der 50.000 folk fra Slesvig der indvandrere men samtidig emigrerede 300.000 danskere til bl.a. U.S.A., befolkningsvæksten steg mest af alt på grund af levealderen blev højere for den almene danskere. Ny videnskab gjorde at man vidste mere med henhold til sygdom, fødevarer med mere, dermed levede folk længere. Dette skyldtes også pasteusering var muligt og dermed kunne man nogle helt andre ting med fødevarer og folk blev ikke syge af det de spiste og drak længere.
